Der har været en del debat i Danmark om Skånetrafikkens succes, og formålet med opdraget har derfor været at sammenligne den kollektiv trafik i Danske regioner med Skåne med henblik på læring herfra. Indspillet forventes at indeholde følgende elementer:

• View over organiseringen af den regionale kollektive trafik i Region Skåne med angivelse af de væsentligste ligheder og forskelle i forhold til Danmark.• En komparativ opgørelse af passagertal, markedsandel samt midler til regional og lokal kollektiv trafik fra hhv. stat, region og kommuner i en periode fra fx 2000 til 2022 mellem Skåne og Danmark. • Analyse af mulighederne for at overføre den skånske model for organisering af kollektiv trafik til en dansk kontekst – fx via opstilling af to eller flere modeller for organisering af regional kollektiv trafik i Danmark med angivelse af pro et contra.

Givet at Skåne er en Region i provinsen har vi vurderet, at erfaringerne her fortrinsvist er sammenlignelige med Regioner i Danmark uden for Hovedstadsområdet. Særligt Region Midtjylland ligner i størrelse og bystruktur om Skåne og en række af sammenligningerne er foretaget hermed, om end oversigterne medtager alle Danske Regioner. I forhold til Hovedstadsområdet ville komparative studier med andre storbyregioner som f.eks. Stockholm, Oslo, München eller Wien være mere relevante, om end de overordnede pointer om færre bestillere og mere brugervenlige takster, også er relevante for hovedstaden.

Da den Skånske model har vist sig ganske succesfuld har vi valgt at fokusere på de elementer, der særligt vurderes at have betydning herfor:

• Fordele ved den helhedsorienterede planlægning af det samlede kollektive trafiksystem og organisationsmodellen• Markant lavere driftsomkostninger og årsager hertil. Disse sikrer at man for samme økonomi kan opnå en mere omfangsrig drift.• Effektiv netplanlægning, der både sikrer driftsmæssige besparelser og flere passagerer, og dermed højere selvfinansieringsgrad.• Takstreform, der sikrer flere passagerer og højere selvfinansieringsgrad.

Derudover blev vi bedt om at vurdere andre forhold vedr. lokal skoletrafik, flextrafik, samkørsel, nationale mål, m.v. Disse viste sig efter vores vurdering ikke at adskille sig væsentligt fra Danske forhold og/eller har haft lille betydning for Skånetrafikkens succes. Grundet vanskelighed med at opnå sammenligneligt datagrundlag har vi udeladt at belyse disse forhold yderligere.